Filt på skumfigurer

Forberedelse: Læg skumfiguren på filteunderlaget. Tag en lille mængde uld og placer den på det område, du vil arbejde på. Arbejd i tynde lag for det bedste resultat.

Nålefiltning: Stik ulden ned i skumfiguren med filtenålen, så den fæstner sig. Stik nålen lige op og ned (ikke på skrå), så den ikke knækker. Fortsæt, indtil ulden hæfter og bliver fast. Arbejd gradvist og tilføj løbende mere uld, indtil figuren er dækket og har den ønskede fylde. Løft figuren jævnligt fra underlaget, så den ikke sætter sig fast.

Færdiggør: Når forsiden er færdig, vend figuren om og lim filt-bagsiden på med en varm limpistol. Sørg for, at den sidder jævnt. Fastgør ophængssnoren øverst på figuren.

I videoen nedenfor, er der vist et eksempel på hvordan det kan gøres: 

 

Filt figurer

Forberedelse: Læg skabelonerne på filteunderlaget, så de fungerer som en guide til figurernes størrelse og form.

Nålefiltning: Del den grønne uld i to lige store dele – én til hver figur. Læg den ene del på filteunderlaget, og begynd at filte ulden med nålen, så fibrene samler sig og bliver faste. Når ulden hænger sammen, formes kanterne gradvist, så de følger skabelonen. Du kan filte direkte gennem skabelonen undervejs eller have den liggende ved siden af som en vejledning. Arbejd med nålen lige op og ned, indtil figuren er fast og holder formen.

Detaljer: Filt de små kugler fast på figuren, når du er tilfreds med formen.

Færdiggør: Fastgør ophængssnoren. Lim eventuelt stjernen på snoren som en afsluttende detalje.